SOMMER & JENSEN

SOMMERFERIE 2005

DAGBOG

Mandag 4/7

Afgang

Hotel Riviera, Jedovnice

Kl

9.45

Km

1664

Ankomst

Balaton Füred Camping, Balatonfüred

Kl

16.30

Km

2032

 

Tjekkisk-Slovakiske grænse

Kl

11.30

Km

 

 

Slovakisk-Ungarske grænse

Kl

13.00

Km

 

Overnatning

Balaton Füred camping

Vejret

Rigtig flot.

Dagen

Vågnede ved 7.30 tiden til blå himmel og solskin. Pakkede det sidste og spiste rigtig god morgenmad. Scramled egg med skinke, brød, marmelade og postej. Igen kolde og varme drikke ad libitum.

Ved den Slovakiske fik vi købt den nødvendige motorvejs-vignette, ved en lille bod. Vi nåede Bratislava ved 12 tiden og var pludseligt godt på vej ind i byen – Skilte er slovakkerne ikke ligefrem verdensmestre i. Men da vi tog solen til hjælp lykkedes os alligevel ret hurtigt at finde motorvejen på den anden side af Bratislava. Men i øvrigt nogle ret flotte motorvejsanlæg de er i gang med flere steder – gad vide hvornår de er færdige ?? På vej ad den for øvrigt ganske fine slovakiske motorvej skiftede stemningen i bilen pludseligt. Vejret var jo rigtigt fint. Var det ikke bedre med badeferie i stedet for nok en storby inden Wien. Og jo – hvorfor ikke – Budapest bliver jo nok liggende til en anden god gang. Så lige pludselig var vi på vej til Balatonsøen.  Ved 13 tiden krydsede vi grænsen til Ungarn, og spurgte i flere boder og vekslekontorer forgæves efter den ungarske motorvejs-vignette. Måtte til sidst fortsætte til nærmeste tank for at få fat i den. Her holdt vi også middags rast og fik købt et fornuftigt kort over Magyarovar – Jo det kalder ungarerne deres land. Snakkede også med en del danskere og blev overbevist om Balaton nok var det rigtige valg i det flotte vejr. 25-28 grader.

Turen gik fint til Gyor, herefter skulle vi på vej 82 sammen med danske campletter, tyske campingvogne, tjekkiske lastvogne og ungarske traktorer. Så dog også en hollandsk camplet og en dansk campingvogn samt mange lastbiler fra alle verdenshjørne. Traktorer tror jeg nu nok alle var hjemmehørende i Ungarn. Nå men de sidste 90 km tog derfor det meste af 3 timer. Det er måske nok godt at dele, men ikke altid lige hurtigt J. Vi fandt campingpladsen i Balatonfüred og fik chekket ind ved 16.30 tiden. Teltet blev rejst, luftmadrasserne pumpet og så var der klar til en badetur. Ungerne nød det varme søvand.

Johanne syntes det var sjovt at komme til *Valakon-søen’, ’Balokon-søen’ – kært barn fik mange navne. Camping pladsen har omkring 1000 pladser, en mængde bungalows og lejligheder samt egen restaurationsgade med små 10 restauranter, caféer med mere, og derud over et hovedstrøg startende med receptionen efter fulgt af supermarked, frisør (med mani- peddi- og sikkert endnu flere slags –cure), strandboder, caféer og kaffebarrer og endnu mere. Så vi gik efter badeturen ned og kiggede på restauranterne og fandt til sidst et ledigt bord. Her ventede vi først ca. 35 min. på bare at få bestilt drikkevarer og nok 30 min. på maden. Der var utroligt mange danskere – et lille DK-paradis, men godt vi ikke skulle være der en hel uge. Sikke en larm og ballade !! Rigtig dansk turisme ? – ikke helt sikre på at vi behøver være stolte af det K. Vi fik god mad. Bagefter fik vi is. Mig og Tobias fik en blå is. Sofie fik et blåt ærme. Aftenen sluttede foran teltet, hvor vi sad med fyrfads lys og ned en lun sommeraften. Sofie og Tobias legede ”akrobater” og Far legede fotograf. Vi sov ca. 23 – 23.30.

 

Dagens !

Johanne: Valakonsøen, balokonsøen.